Category: Sejltur 2012-13

10 september

10. september 2013 | By | 1 Comment
Så er vi hjemme igen, og det er bare så dejligt…Jeg kunne let have sejlet 1….5 år mere, men så skulle det have været med alle mine 4 børn. Det var så dejligt at se Emily, Christopher, min lille mor og Claes i lufthavnen. Jeg er meget afhængig af min familie, uden dem har verden ingen farver, og luften ikke værd at indånde. Søde Anette Petersen (hils din familie), Gitte, Anna, Carina, Vibeke, Claes, Mie og alle andre der har skrevet så søde mails under vejs. Vi har nydt dem, men vi kunne ikke finde ud af at svare på dem…. Alle disse systemer…. Vi har heller ikke kunnet sætte alle de billeder ind vi gerne ville, da internettet mange steder, har været ikke eksisterende….. Eller minimalt. Nu ligger Lady Emily jo på Tahiti, og næste sommer sejler vi så videre rundt om jorden. Et par måneder hver sommer……På et eller andet tidspunkt kommer vi vel rundt 😉 Som sagt nyder jeg også at være hjemme! Ude dejligt – hjemme dejligt! Jeg elsker heldigvis også min hverdag. Da jeg kom hjem til huset, skulle det dog lige ‘findes frem igen’ – skures og skrubbes. Og er der noget jeg har lært af vores kaptajn, så er det, at ligge på alle 4 med en tandbørste og skrubbe.

26 august Bangkok

26. august 2013 | By | Add a Comment
 
Så er vi på vej hjem;   først fløg vi til New Zeeland, og var der tre dage. Så her til Bangkok, hvor vi kommer ud af nogle flere af de 12 timers jetlac, der er fra Tahiti.
 
Det er jo noget helt andet at være her, midt i den livlige storby. Marco og Louis syntes det er meget spændende.
 
Dog vågnede de i morges kl 03:30, da er den 8:30 i Aukland. Nå men jeg forsøgte med tegnefilm, men nej! Der var fuld energi på. Jean Gab og jeg var helt færdige efter de 12 timers flyvetur med de små… Klokken 6 stod vi som de første ved morgenmaden, derefter i hotellets pool, hvor de små plaskede rundt. Så en lille lur, ahhhhhhh, og derefter med Tuk Tuk rundt i mylderet og føle lidt af byens puls. Jeg elsker denne by. Kaoset, floderne og Klongerne der skærer gennem byen på kryds og tværs. De utroligt søde mennesker, deres små og store templer, det super moderne mod det gamle. Lige nu prøver Jean Gab at få de små til at spise her på rummet, medens natten lægger sig over byen og alle de mange lys tændes og glitre. Vi bor på 11. etage ud mod floden, og kan se alle de små både tænde deres lanterner. Og det er ikke som på Stillehavet, hvor nogle både sparer på lanternerne (strømmen) Næ her er lys i tusindvis.
 
D 29 flyver vi til Paris, og så hjem d 1 september. Og nu GLÆDER jeg mig til at se Christopher, Emily, min mor, Ulrik  og alle mine dejlige, søde og festlige venner. Ja det er nok godt at Emily og Chris er der hjemme, for ellers var jeg ikke kommet hjem igen. Så havde jeg endt som faleret sejler på de 7 have, eller hotten tot på en atol et sted i Sydhavet.

19 august Næst sidste aften

20. august 2013 | By | 4 Comments
Så er det vores næst sidste aften her på Lady Emily. Onsdag morgen klokken 7:30 flyver vi til New Zealand. Vi har valgt at brække hjemrejsen op, så vi ikke skal flyve 30 timer i træk med de små. For så skulle jeg nok indlægges på den lukkede afdeling, når vi kom frem!  
Efter 4 dage i New Zealand flyver vi til Bangkok, hvor vi bliver 5 dage, og derved kommer yderligere nogle timer ud af de 12 timers tidsforskel, som der er hertil. Så til Paris, hvor vi bor et par dage i Jean-Gabriels lejlighed. Og så hjem… Hjem til gamle Dannevang. Og jeg glæder mig. Det har været et vidunderligt, dejligt år. Men nu når Emily og Christopher, og min lille mor er der hjemme, vil jeg hjem til dem.
 
Lige nu sidder jeg på fordækket og ser alle ankerlysene, på alle de andre små både blive tændt. Månen er fuld og kommer langsomt op bag mig – over Tahitis grønne, frodige bjerge. Stjernerne glitrer over mig, og sydkorset står stærkt om bagbord. Jeg har lært meget om vind og vejr. Om havene og om at være langt fra land. Jeg har ikke kedet mig et enkelt sekund, men følt, at dagene var for korte. Ok, en nattevagt klokken 03:30 er laaaaang, men også dem vil jeg savne. Havet har taget plads i mit hjerte, stærkere end jeg havde troet. Jeg har min lille tatovering på min højre ankel, og den vil jeg se på, når længslerne bliver for store. En havskildpadde, lavet på Nuku Hiva i Marquesas. Midt i Stillehavet. Og deri er der de marquesiske tegn for havet, at rejse, min familie, mine 4 børn, kærligheden, venskab, og det Marquesiske kors for beskyttelse. Havskildpadden har hundrede af års ro i sig. Jeg farer altid rundt, min far sagde, at jeg har kviksølv i rumpen, så da jeg dykkede med en gammel havskildpadde på Cocos Island (skatteøen i Stillehavet) bestemte jeg at det var ham, der skulle tatoveres på mig for evigt.
 
Det blev ikke det år, som jeg troede det ville blive, for da jeg planlagde turen her for 5-6 år siden, var jeg ikke engang gravid med Marco og Louis. Men det blev et vidunderligt år med alle mine fire dejlige børn, med min mand, med venner og familie på besøg, med havet og med en masse eventyr.

12. august 2013 | By | 1 Comment
  11 August
Tiden suser simpelthen afsted…. Nu har Mie allerede været her i 15 dage og i aften flyver hun atter hjem.
 
I går sejlede vi, i kæmpebølger, tilbage til Tahiti og ligger nu i Marina Taina. Desværre blev halvdelen afbesætningen søsyge, da dønningerne stod lige ind i næsen. Ronna, Mie og Louis havde haft det bedre. Heldigvis sov Louis sig fra det og de to damer fik sig også en lille skraber… Så snart vi var sikkert i havn fik alle det godt igen.
 
12 august. Klokken 06:45:
 
Så er Mie undervejs. Med sig har hun min store rygsæk fuld af tøj og ting. Nu skal vi jo også snart til at starte vores hjemrejse.
 
Vi har virkelig haft det hyggeligt medens hun har været her. Mange morgner startede vi med en svømmetur i det klare turkise vand, ved 7-8 tiden. Så en dampene kop varm kaffe på fordækket. Ved 10 tiden bliver Marco utålmodig, så da tager vi i land med Dingy’en. De to små ballademagere er nogle ægte vandhunde og kan plaske rundt i deres svømmevinger i timevis. En morgen gad vi ikke tage i land, så da badede vi her fra liften agter, der kan køre helt ned til havoverfladen. De to springer bare ud på dybt vand med et sejrs-skrig 😉
 
En dag kørte vi Moorea rundt med en fin gammel mand, der har tre koner, 12 børn og 38 børnebørn;  og som ejer det meste af øen. Albert hedder han..
 
I går aftes gav Mie en dejlig middag her i havnen inden hun tog til lufthavnen.
 
Nå, nu vil jeg gå ned og lave mig en kop cafe au lait på vores Nespressomaskine og så vil jeg sætte mig ud på fordækket og se havnen vågne. Alle de små Dingy-joller der suser ind fra de både, der ligger for anker, professionelle crew, der begynder dagens pudsning på de store både. De pudser og pudser dagen lang. I går fik Lady Emily også en ordentlig omgang, da hun var totalt oversprøjtet med saltvand. Felice fra Norge (se: www.frithav.com) ligger her også, så de var også ombord i går med deres tre børn. Vi pustede vores lille runde børnebassin op (sig ikke, at vi ikke har pool om bord) og fyldte det med vand. Og alle 5 børn plaskede og lo medens vi talte sejler-planer 😉
 
Åh, hvor vil jeg savne dette liv!!! De fleste langturs-sejlere har 3 år til at sejle jorden rundt. Vores planer er at lade båden ligge her i Tahiti indtil næste sommer, hvor vi så fortsætter vores tur rundt om jorden, lidt hver sommer. Så om nogle år, må vi da komme jorden rundt. Kaptajnen bliver ombord og pudser og nusser om hende, og chartrer hende ud om muligt, og samtidig er båden også sat til salg (se: www.yacthworld.com) så hvis den bliver solgt, er det bare sådan. Vi vil lade skæbnen råde… Jeg kan godt lide, at lade skæbnen råde lidt. Tage de chancer der opstår, springe på toget når det kommer forbi.
 
Nå, nu var det den kaffe……

4. august

5. august 2013 | By | Add a Comment
Så er Mie kommet ombord og vi bader, soler og råhygger. Hun er godt nok lidt rød idag, men men…. Vi forlod Papeete og sejlede to timer her til Moorea, hvor vi ligger for anker ud for en kridhvid strand. Super Molly er her også, og i går aftes var de ombord. De ligger ikke langt herfra, og deres babyalarm var babysitter. Marcus er en af Tysklands største DJ´s, så vi hørte musik og JG fandt sin fine gamle whisky frem. Tænk, han satte ikke pris på Mies og mine Grand Prix sange??? Men det gjorde vi! 😉 Nu hopper vi i Dingyen og sejler ind til stranden så de små kan få løbet deres energi af. Så – når de sover – tager vi en pæn let kjole på og sejler ind til luksus hotellet og får en lille frokost. Det er bygget i denne Tahiti stil, ud over havet på pæle og broer, med vinduer i gulvet ned til fiskene.

1. august

1. august 2013 | By | Add a Comment
Så kom der endelig hul igennem til internettet ude i Polynesien. Det har været meget oppe og nede – mest nede, så det har ikke været muligt at lægge billeder op fra Lady Emilys fantastiske tur gennem øhavet. Men her kommer en hel stribe indtryk af fra båden, fra øerne og fra farvandet…                                                                                                                                                    

28. juli 2013 | By | Add a Comment
  26 juli.
Så er tøserne godt hjemme i gamle Danmark. Efter 30 timers flyvning…
 
Der var en stor velkomst komité i lufthavnen. En masse af deres veninder, Christopher og hans veninde Mette, og det meste af Emilies familie… Det var en glædelig overraskelse.
 
Da jeg havde kørt dem til lufthavnen var jeg naturligvis superked af det, så da der ikke var mere køkkenrulle, måtte jeg jo ty til andre midler. Så jeg gik igang med det jeg altid gør, når jeg er ked af det. Jeg gør rent og smider ud!!! (Eller løber en tur, men det gad jeg ikke i varmen). Så nu skinner Lady Emily….

25. juli 2013 | By | 1 Comment
  24. Juli Tahiti.
 
I dag er virkelig en trist dag. Nu er min store dejlige datter, Emily og Emilie taget hjem…… Snøft Vi græd alle tre i morges i lufthavnen… Ikke kun at jeg skal undvære de to søde, hjælpfulde, altid glade piger, men nu er det også som om, at jeg kan se en ende på denne tur. Et år er gået, og hold da op, hvor har vi oplevet meget….
 
Jeg tror, at tøserne kender samtlige crew fra de fleste både her i havnen. De to langbenede, langhårede, lyse piger er MEGET populære. Her ligger mange store flotte både, hvor der er et professionelt crew på 4-30 personer ombord. Ejeren er måske kun ombord 3-4 gange om året, og kun i kort tid. Så de har masser af tid. Johnny Deeps kæmpeyacht ligger her, med helikopter på taget. Men det er ikke engang den største.
 
Vi har haft det så hyggeligt sammen. I går powershoppede vi tre tøser og derefter blev vi så tørstige, at vi sank ned på sejlernes bar i eftermiddags solen og delte en flaske iskold rosevin…;-)

20 juli

22. juli 2013 | By | Add a Comment
  20 juli Tahiti.
 
 
I dag er det min store søns rigtige fødselsdag. 20 år. Tillykke min elskede store dreng. Nu har jeg så kun en teenager. Og hun var med Emilie ude og danse i Papeete hele natten, og kom først hjem med solen.
 
 
 
Vi nåede lige at se vores gode tyske venner fra Super Molly (far, mor og to små børn) komme ind gennem hullet i Rangiroa atollen, inden vi selv sejlede ud gennem den. Dog manglede vi to super matroser, Christopher og Casper, som tog hjem d 15/7 med et lille bitte fly fra atollen. Det var meget meget trist. Tøserne og jeg var ude i lufthavnen, og selvfølgelig havde jeg solbriller på…
 
Derefter tog vi ter vores Nitrox dykker certifikat, inden Super Molly og Felice fra Norge kastede vores fortøjninger.”Vi ses på Tahiti!!!” råbte vi og afsted.
 
 
 
Det gik for motor, da der ingen vind var i de halvandet døgn det tog at sejle de 200 sømil. Men så snart vi kom vel i havn, brød stormen ud. Hold da op hvor det blæste…. En sejlbåd kom i nødhavn med knækket mast, og et andet sejlskib forliste i Tuamuto atollerne (dem vi lige havde forladt)
 
Tøserne havde deres sidste nattevagter, og det var de helt vedmodige over…” ….vi vil ikke hjem….” Næ, det vil jeg heller ikke! Hjem til stress og jag, fyldte kalendere, bilkøer, supermarkedskøer, børnehaver (og, lige den del bliver nu rart… ;-)) syge børn, har jeg sagt stress??? Herude har de små ikke været syge mere end en dag, hvor de havde lidt dårlig mave. De har ikke haft flyverdragte på i et år, vi går altid i bare tæer eller flipfloppers. Er på mit 4. sæt Havanas… De er orange nu 😉
 
Efter 4 måneder med dårlige indkøbsmuligheder, kom vi så her til TAINA Marina lige uden for Papeete. Og her er et supermarked! Emilie, Emily og jeg gik helt amok. ” Neeeeej her er frisk salat, æbler, hindbær, sushi, friskt brød, havregryn, rugbrød….” Vi vendte tilbage til båden med poserne fulde.
 
Igår tog vi så på power shopping i Papeete og jeg købte nogle 15 cm høje glitter, sølv sandaler… Yderst praktisk her på Lady Emily. Alt den shopping, gjorde os jo tørstige, så vi gik til Happy Hour på en af de mange hyggelige havnebarer og drak farverige drinks. Det var nok dem, der var startskudet til pigernes Papeete by Night. I et festeligt humør spiste vi middag på Pink Coconut.

13/7

22. juli 2013 | By | Add a Comment
13 juli Rangiroa
 
 
I går fejrede vi Christophers 20 års fødselsdag. Tænk at det er 17 1/2 år siden han var lige så lille som Marco og Louis er nu……
 
Emily, Emilie og jeg stod op kl 7, for at bage boller, pandekager og æg med bacon. Derefter blev han vækket i sengen med fødselsdagssang og flag.
 
Vi, de 4 unge, Jean Gab, og jeg, spiste en lille snack på stranden inden vi tog ud og dykkede. Det var Emily og Christophers sidste dyk i deres Advanced PADI. Så nu har de det certifikat. Det var et fantastisk strømdyk. Vi racede afsted over koralvæggen. Det var ligesom at svæve… Vi strakte armene ud, som i Peter Pan, når de flyver op til Ønskeøen…  Det var så klart så klart, og vi kunne se dybt ned i det dybe, klare hav. Under os kredsede hajer i massevis.
 
 
 
Vi inviterede dykkerinstruktøren og hans søde franske kone på champagne ombord, inden vi gik ud og spiste en dejlig og hyggelig middag på hotellet, der ligger på pæle ud over havet.